Juleskema og julehilsner!

Dec 10, 2015 in Events, News

Kæreste Living Yolates people

 

Juletid og mange planer, ønsker og nye drømme for det nye år! Jeg håber, at I tager det hele med et gran salt, nyder dét, der er, med ro og tillid til at alt er som det skal være og meget mere godt er på vej!

Jeg har et fint juleskema klar til jer, så vi kan gå julen i møde med fred og nydelse ♥ Jeg underviser også mellem jul og nytår, hvor vi vil danse os ind i det nye år og løfte vores energifrekvens, og gøre os klar til at modtage alt det nye.

Det er jo så mega fedt, at vi skaber vores egen virkelighed, og at det du tænker og mærker er det, du får mere af! Den tanke elsker jeg og jeg har tænkt mig, at vi skal skrue helt op for den gode energi og bevæge os ind i alt det nye med en løftet pande, tillid til livet og et åbent hjerte 😉

 

Juleskema

Tirsdag den 22. december, 9.00 – 10.15 – Dancing Yolates

Søndag den 27. december, 18.00 – 20.00 – Living Yolates, dans, glæde & dybe udrensende stræk 

Tirsdag den 29. december, 9.00 – 10.15 – Happy New Year Dancing Yolates

Se skemaet her

 

Søndag den 3. januar er skemaet tilbage til som før jul, dog med den lille ændring, at morgenklassen om onsdagen fra 7.00 – 8.00 er taget af skemaet. Det kan sagtens være den tidlige klasse vender tilbage, men den holder pause på ubestemt tid som det ser ud lige nu og i hvert fald indtil morgenerne igen bliver lysere 😉

Husk også, at der starter nyt Helbred dig selv og din baby forløb op den 26. januar – et helt unikt mor og barn forløb for dig, der gerne vil give dig selv og din baby en masse nærende omsorg og kærlighed!

Læs mere her

 

I starten af det nye år skal jeg på inspirationstur til Indien fra den 9. til den 24. januar.

Jeg skal ned til en lille strand helt uden biler og knallerter, med ren natur, yoga på stranden, Qigong og meditation 😉 Det bliver meget berigende, det er jeg sikker på! Jeg elsker at samle viden og blive inspireret på ny.

Imens får I herhjemme undervisning af de dygtigste gæsteundervisere! Skemaet fortsætter med de samme tider hele januar, og det varer ikke længe før jeg sender en oversigt ud over, hvem der underviser hvilke klasser. 

Jeg glæder mig til at se jer i studiet!

 

I ønskes den glædeligste og roligste jul og det sjoveste og mest sprudlende nytår! ♥♥♥

 

Kærlighed & lys

Mikkala

 

Warm Winter Flow Event!

Dec 2, 2015 in Body flow Program, Events

DANCING YOLATES WARM WINTER FLOW ♥

 

Jeg er så heldig at få lov at guide en Dancing Yolates Warm Winter Flow event i samarbejde med PEACE OUT YOGA FOUNDATION! Den mulighed er jeg helt fantastisk glad for at have fået og jeg glæder mig meget til onsdag den 9. december, hvor vi sammen skaber flow og varme i Kristuskirken.

Overskuddet fra denne donationsaften går ubeskåret til Blå Kors og etableringen af et nødherberg i de kolde måneder i cafeen “Grace”, der er for hjemløse i København. Det betyder rigtig meget for mig at have muligheden for at undervise i en god sags tjeneste. Jeg tror rigtig meget på mere varme og kærlighed til dem, som ikke har så meget. Vi er alle lavet af det samme stof, og jo mere vi kan hjælpe hinanden og løfte helheden, jo mere lykke til alle ♥ på den måde kan omsorgen få lov at sprede sig som ringe i vandet. Cafeen Grace er til for at give de hjemløse en tryg base – et fredfyldt sted, hvor man kan komme og få lettet sit hjerte og mættet sin mave. Læs meget mere om det vigtige arbejde, der bliver udført i cafeen på hjemmesiden.

Jeg synes, det er fantastisk, at så mange hjælper de flygtninge, der kommer til Danmark og det er SÅ vigtigt! Det er et vigtigt fokus. Men der er også rigtig meget brug for ekstra omsorg til vores nærmiljø og vi må ikke glemme dem, som ikke kan finde rytmen, føler sig tabt af systemet eller fortabt af andre grunde herhjemme. Nødherberget er i de koldeste måneder åbent for overnatning og et varmt aftensmåltid. Flere 100 mennesker dør hvert år i Europa på gaden, derfor arbejder Blå Kors for at give vores venner på gaden varme og tryghed i vinterkulden.

Vi er blevet inviteret indenfor i Kristuskirken, der på onsdag danner rammen om vores varmende flow og smukke danseoplevelse! Det bliver noget helt særligt at samles i det smukke kirkerum og jeg glæder mig meget til at skabe flow sammen med så mange af jer som muligt. Tag din måtte under armen og kom med! Du er også mere end velkommen til at tage en sovepose med under den anden arm og donere den ved samme lejlighed 🙂 Det er en kæmpe hjælp for nødherberget, så de kan tilbyde varme sovemuligheder.

Praktisk om Dancing Yolates Warm Winter flow

Onsdag den 9. december 19.30 – 21.30
Kristuskirken, Baggesensgaden 7, 2200 København N

Minimumsdonation er 100 kr. ♥

Tilmeld dig eventet her

Det er et helt ekstraordinært event – lad os sammen mærke omsorgen brede sig og kærligheden vokse sig stor og varm i kulden og mørket. Det er tid til virkelig at lade lyset skinne stærkt indefra! Hvis du ikke har mulighed for at deltage onsdag den 9. december, så husk, at du altid har mulighed for at påvirke dine omgivelser fx ved at smile til en fremmed, du møder på din vej, eller give en hjælpende hånd – selv når der ikke bliver bedt om hjælp.

I anledningen af dette event, at det er december og med et stort ønske om at skabe mere glæde og flow gennem dansen, får I her 25 minutters varmende program – helt gratis – med Dancing Yolates, body flow, heat, and release ♥ Jeg håber meget, at rigtig mange af jer vil danse med hjemme i stuerne og få varmen tilbage i kroppen! Programmet findes også i en længere version i Living Circle, som du kan få adgang til, hvis du køber abonnement til Living Circle. Find dit abonnement lige her.

 

Kærlighed & lys

Mikkala ♥